En måde at udfordre og mestre sin angst.
Vi kender det alle som PTSD ramte. Angsten for at møde det, som trigger flashback eller endnu værre et angstanfald, gør at vi undgår at tænke på eller opsøge det.
For mit eget vedkommende, så undgik jeg altid at handle ind på typiske ”myldretidstidspunkter”, fordi jeg var bange for, at de mange mennesker ville genkalde gamle traumer i mit sind. Til sidst holdt jeg op med at tage ud at handle, og lod andre gøre det for mig. Det blev et stort problem, fordi jeg til sidst isolerede mig derhjemme. Lige indtil jeg lærte om responshindring.
Responshindring er en metode, hvor man gradvis udfordrer det, som man undgår. I starten sætter man barren lavt og tillader at have risikoadfærd, fx at være på vagt og laver tjek af omgivelserne, mens man udfordrer problemet.
Man skal forestille sig øvelsen, som at skulle gå op ad en trappe. Første trin er det letteste trin, hvor kravene til dig selv, og det du skal konfrontere, ikke er sat for høje. Ikke desto mindre kan du stadig føle meget angst og have lyst til at undgå/flygte. Derfor øver du det mange gange og noterer dit angstniveau undervejs. Du vil opdage at efterhånden, som du møder det mange gange, at det ikke er farligt og at traumet ikke gentager sig.
Angsten forsvinder gradvist. Så er du klar til at træde et trin op ad trappen. Her har du øget kravene til din udholdenhed, og/eller du har minimeret hvor meget risikoadfærd, du må have under øvelsen.
Angsten vil måske igen vende tilbage, så du skal øve mange gange igen ligesom på trin 1. Til sidst mestrer du også dette trin uden at blive bange. Og sådan fortsætter du til dit mål på trin 10.
Trin 10 er det mål, du har sat dig for at kunne mestre, men som du pga. PTSD normalt undgår.
Med responshindring lærte jeg at konfrontere mange traumetriggers, som var blevet en del af min undgåelsesadfærd. Den var både invaliderende, isolerende og fængslende.
Responshindring er en anerkendt metode til at arbejde konstruktivt med en af PTSD´ens største problemstillinger.
Jeanette Markvart