Er du pårørende?

Når én i familien får PTSD, rammer det hele familien

Som pårørende er det en god idé at sætte sig ind i, hvad den PTSD-ramte har af udfordringer. Under fanen Viden om kan du læse om selve symptomerne på hhv. PTSD og Kompleks PTSD. Herunder gives gode råd til noget af det, man som pårørende står i.

Er du pårørende, så læs med her

Uanset om du er kæreste, ven, samlever, forælder eller noget helt femte er det hårdt at være pårørende til en, der er ramt af PTSD. Når en person får PTSD, påvirker det ikke kun den ramte men også dem, der har en nær relation til den ramte. I en familie er det en svær øvelse at tilgodese alles behov i den enkelte situation. Når én får PTSD, rammer det hele familien.

GODE RÅD TIL FAMILIELIVET

FORUDSIGELIGHED

Forudsigelighed skaber ro hos den ramte og dermed hos resten af familien. Forudsigelig opnåes ved at forventningsafstemme, planlægge og gøre aftaler synlige f.eks. på en tavle eller en kalender, gerne én, der hænger på væggen. Forudsigelighed kommer også, når man på forhånd har aftalt, hvor længe man bliver til et arrangement eller deltager i samvær i familien. Tal om, hvornår det er ok at den ramte ikke deltager og har enetid, og hvornår det er ok at lave ting hver for sig og ikke søge at lave alt sammen og hele tiden gå på kompromis, fremfor at gøre det, man hver især kan og har lyst til.

Hvordan du kan forstå og agere i forhold til den ramtes adfærd og behov

HVAD SKAL DU SOM PÅRØRENDE VÆRE SÆRLIG OPMÆRKSOM PÅ?

Ro og alene tid

Den PTSD-ramte har en overbelastet hjerne og krop og er derfor stresfølsom. Ro og alenetid er den ramtes måde at lade op. Samvær, opgaver, lyde og andre stimuli trætter en PTSD-hjerne, så det er ikke dig, der vælges fra, men den ramtes behov for pause fra stimuli. En måde man kan tage hensyn til den ramte, uden selv at undvære stimuli kan være at lave hver sine ting, f.eks. i hver sit rum eller skærme den ramte for nogle af de lyde, de pårørende ønsker. Mange lyde på én gang fra flere skærme, støjende maskiner, snak mm er svært at rumme ret længe ad gangen for de fleste med PTSD. Ørepropper, headset og en lukket dør samt fælles lyd fra én skærm ad gangen kan minimere overstimulering uden at man som pårørende skal undvære den stimuli, man selv ønsker.

De tomme følelser og de overdrevne

Nogle PTSD-ramte døjer med en generel eller letvagt tomhedsfølelse. Det kan ses som en slags overlevelsestrategi eller en lukken ned ved svære følelser, stres eller overstimulering. Konfrontation hjælper sjældent, ro og tryghed kan måske mindske behovet for at lukke ned. Når en PTSD-ramt er trigget, kan vedkommende også have meget overdrevne følelesmæssige reaktioener, som ikke er afstemt med den aktuelle situation. For personer med Kompleks PTSD ses ofter problemer med følelsesreguleringen, hvor den ramte kan veksle mellem tomhedsfølelse og stærkt overdrevne og svingende følelsesudbrud. Det kan som pårørende være svært at finde hoved og hale i, og det kan være svært selv at bevare roen og minde sig selv om, at den ramte i øjeblikket føler følelserne mere stærkt men at de følelser klinger af, hvis man som pårørende, indenfor rimelighedens grænser, rummer dem i stedet for at kritisere dem. Det er hårdt for den ramte at svinge mellem glæde og ked af det hed til stærk vrede og opgivenhed, nogle gange på samme dag. Det er omvendt lige så hårdt for den pårørende at stå i den ramtes følelsesstorm, især hvis den ramte retter sin vrede imod dig. En viden om, at vreden er udtryk for enten at være trigget eller ikke kunne regulere sine følelser kan i nogle tilfælde være hjælpsomt, men generelt er det vigtigt, at du som pårørende fjerner dig fra en situation, hvor du står for skud, så du får passet på dig selv og holder fast i dine egne grænser og behov.

Tankemylder og koncentrationsbesvær

Den PTSD-ramte døjer måske med tankemylder og koncentrationsbesvær. Hvis du oplever ikke at blive lyttet til eller at det, du siger bliver glemt eller ikke fokuseret på, er det ikke nødvendigvis ligegyldighed men kan skyldes nogle af de kognitive problemer, der følger med PTSD. Er der forstyrrelser udefra, kan det være svært for den ramte at koncentrere sig. En PTSD-hjerne er ramt på både opmærksomhed og koncentration mm. Der ses forandringer i hjernens frontallap, så man på nogle områder døjer med nogle de vanskeligheder, som ses ved personer med ADHD: opmærksomhedsforstyrrelser, tendens til at blive afledt, besvær med overblik, struktur, planlægning og at komme i mål med det, der er planlagt. Derudover vil en vagtsom hjerne være forstyrret af at scanne steder og situationer for potentielle farer. En PTSD-ramt kan lide af tankemylder, der opstår på baggrund af manglende overblik, vagtsomhed eller angst.

Vrede, irritabilitet og snerren

Vrede, irritation og snerren kan desværre være en følge af det PTSD-symptom, der hedder vagtsomhed. Når ens hjerne er i et forhøjet alarmberedsskab, kører man hurtigere op over små ting. Det er et symptom, der rammer de pårørende hårdt psykisk. Det bedste man kan gøre, hvis den ramte er i affekt er at trække sig og give den ramte ro. Efterfølgende må man tale om, hvad den ramte og de pårørende hver især kan gøre, for at undgå at den ramte går i affekt på den måde. Det er i sidste ende den ramtes adfærd at opføre sig rimeligt trods sine udfordringer, der findes måder at søge at få nervesystemet i ro, trække sig eller indrette sig, så man undgår overstimulering og overpræstation. Som pårørende kan man undgå at presse den ramte ved at forlange for meget, også ift., hvad den ramte rent kognitivt skal klare.

Praktiske opgaver

Praktiske opgaver kan være svære for den PTSD-ramte, på grund af hjerneforandringer i den del af hjernen, der skaber overblik og struktur. Måske står du/familien alene om opgaverne i hjemmet. Planlæg sammen hvor og hvordan, den ramte kan bidrage. Hold jer evt. til en ugeplan eller lignende og lav små huske-systemer. Den ramtes dagsform er ikke ens hver dag. Dårlige nætter og dage med øget vagtsomhed eller ting på programmet, der trætter, påvirker overblik og energi til at lave opgaver i og udenfor hjemmet. Fleksibilitet i.f.t. at en opgave kan skydes til en god dag, gavner den ramtes motivation og energi, hvilket kommer alle til gode.

Raseri og voldomme udbrud

Bliver den ramtes vagtsomhed til decideret raseri, som går udover de pårørende, skal man trække sig fra personen, mens det står på. Er det tilbagevendende, skal man sammen lave strategier til, hvordan man undgår, at det kommer dertil. I hvilke situationer bliver presset for stort for den ramte, og kan noget tilrettelægges anderledes? Vær opmærksom på, at udadreagerende raseriudbrud kan vise sig som både psykisk og fysisk vold, der giver ar på sjælen og kan give PTSD. Der er ingen undskyldning for vold og er der vold i forholdet, bør det afsluttes for alle parters skyld, ikke mindst hvis der er børn i hjemmet. Søg terapi, hvis du er udsat for eller har været udsat for vold. Egen læge kan henvise til psykologsamtaler med tilskud,

Er du pårørende?

Når én i familien får PTSD, rammer det hele familien