når man må gå på kompromis med det, man står for .
Moralsk stress rammer mennesker, der arbejder tæt på andre menneskers liv, kriser og behov. Det er den særlige form for belastning, der opstår, når man fagligt og menneskeligt ved, hvad der skal til, men hvor rammerne, tiden eller systemet gør det umuligt at handle på den viden. Det er ikke sensitivitet eller svaghed. Det er en værdikonflikt, der rammer mennesker med høj etik, stor empati og stærk faglighed.
◆ Moralsk stress opstår, når man igen og igen må levere noget, der ligger under det niveau, man ved, en borger, elev eller patient har brug for. Det er følelsen af at svigte, selv når man gør sit bedste. Det er den indre konflikt mellem det, man står for som fagperson, og det, man reelt får mulighed for at udføre. Over tid bliver det en belastning, der sætter sig i både krop, nervesystem og identitet.
◆ Når moralsk stress bliver for tungt, begynder mange fagpersoner at ty til forskellige strategier for at holde sig selv oppe. Psykolger beskriver, hvordan man forsøger at mindske den indre konflikt ved at arbejde hurtigere, tage flere opgaver, kompensere for systemets mangler eller glatte ting ud for kolleger og borgere. Nogle begyner at gøre sig hårde for at kunne holde til det, mens andre bliver overansvarlige og tager alt på egne skuldre. Det er strategier, der giver kortvarig lettelse, men som på længere sigt øger risikoen for udmattelse, forråelse og følelsen af at miste sig selv i arbejdet. Det er menneskelige forsøg på at overleve i rammer, der ikke hænger sammen.
◆ For mange fører moralsk stress til det, man kan beskrive som skyggearbejde: alt det ekstra, man gør i det skjulte, udenfor sin arbejdsbeskrivelse, uden løn og uden anerkendelse. Det er de små og store handlinger, man udfører for at kunne se sig selv i øjnene. For at undgå skyldfølelsen og for at undgå at blive ramt på sin faglighed. Skyggearbejde er drevet af samvittighed og omsorg, men det er også en af de største risikofaktorer for udbrændthed og sekundær traumatisering.
◆ Når man arbejder tæt på mennesker i krise, påirkes man naturligt af deres oplevelser og vilkår. Belastningspsykologien viser, at primær traumatisering, sekundær traumatisering og langvarig følelsesmæssig slitage kan belaste nervesystemet over tid. Uden tilstrækkelig støtte, supervision og psykologisk tryghed kan belastningen føre til alarmberedskab, udmattelse og følelsesmæssig afkobling. Det er ikke et tegn på svaghed, men en naturlig reaktion på vedvarende belastning.
◆ For nogle bliver moralsk stress en del af den samlede belastning, der kan føre til PTSD eller kompleks PTSD. Man ved, at traumereaktioner ikke kun handler om selve traumet, men om den samlede mængde af pres, tab, stress, sygdom og livsvilkår, man bærer med sig. Når man i forvejen er belastet, skal der mindre til, før en traumatisk hændelse – eller det at være tæt vidne til andres traumer – får systemet til at bryde sammen. Moralsk stress kan være den sidste dråbe.
◆ Det er vigtigt at forstå, at moralsk stress ikke kun rammer omsorgsfag. Det rammer også frontpersonale, beredskab, politi, fængselsbetjente, brandfolk, ambulancefolk og soldater. Fælles for dem er, at de står i situationer, hvor de både skal handle hurtigt, bære ansvar og navigere i rammer, der ikke altid matcher opgaven. Når man samtidig er udsat for trusler, overfald, vold eller livsfare, bliver moralsk stress en del af en langt større belastning.
◆ Moralsk stress er ikke et individuelt problem. Det er et systemisk symptom. Det fortæller os noget om de rammer, vi giver mennesker, der hver dag forsøger at hjælpe andre. Og det fortæller os, hvorfor så mange dygtige fagpersoner bliver syge, nedslidte eller forlader faget. At tale om moralsk stress er ikke at pege fingre. Det er at pege på strukturer, der skal ændres, hvis både fagpersoner og borgere skal have det bedre.
◆ Selvom moralsk stress typisk beskrives i faglige sammenhænge, kan lignende indre konflikter opstå i private relationer. Når man over for sine nærmeste ikke kan handle i overensstemmelse med sine personlige værdier på grund af begrænsninger eller konflikter, kan man tilsvarende opleve moralsk stress.
I LPTSD arbejder vi for oplysning om PTSD og Kompleks PTSD, herunder de belastninger, der kan ligge forud for en diagnose. Stress skal på lige fod med andre svære livsomstændigheder anerkendes som en reel belastning, der sammen med traumatiske hændelser kan være medvirkende til, at man udvikler PTSD eller kompleks PTSD. Særligt for omsorgs- og frontpersonale kan en tidlig anerkendelse af moralsk stress og en indsats for at mindske den være med til at forebygge traumereaktioner.
Med inspiration fra psykolog Dorthe Birkemose og psykolog Rikke Høgsted.