Jordforbindelse – En groundende øvelse.
Af: Jeanette Markvart, konsulent for Landsforeningen for PTSD-ramte og pårørende.
Nogle af de følelser, som vækker ubehag og uro i mig er “skam” og “skyld”.
De er svære at tale om, og jeg føler, de er iboende i mig efter mine traumer fandt sted. De er svære at slippe af med på trods af kognitiv terapi. Jeg får lyst til at flygte fra dem, når de kommer gennem flashback til et af mine traumer.
Før i tiden manede jeg dem til jorden ved at flytte tanker eller gennem fysisk aktivitet. Jeg troede det ville hjælpe mig, hvis jeg prøvede at glemme dem og fortrænge dem. Men de forsvandt bare aldrig, og de blev blot værre som årene gik. Måske du også har det sådan med særligt de 2 følelser?
Men jeg fandt ud af, hvordan jeg lettere kunne tillade dem at være en del af min historie. Nogle forsvandt helt, fordi jeg kunne give dem plads, så de opløste sig selv.
Jeg havde lagt mærke til, at når skamfølelsen kom, så blev jeg kold og følelsesløs i fødder og hænder. Det var som at alt mit blod løb op til mit rødmende ansigt. Når jeg mærkede skyld blev jeg tung i brystet og følte svimmelhed.
Jeg begyndte for godt et år siden at lave øvelser, som stimulerede følelsen af jordforbindelse. Nogle vil kalde det grounding, men det er ikke helt det, jeg mener. Det er øvelser, hvor jeg helt fysisk forbereder kroppen på at mærke underlaget. Både de kropsdele som rører, men også de kropsdele, jeg forestiller mig, rører underlaget.
Det er en øvelse, hvor hjernen kommer lidt på spil, for det kræver lidt fantasi udover den fysiske del af øvelsen. Her er en lille ’Homemade’ guide:
1. Find et godt sted på et tæppe eller en måtte på jorden
2. Start med blidt at massere fodsåler, hænder, arme, ben og ansigt med en bold, fx en massagebold i 5 min.
3. Hold en opmærksom pause. Prikken, varme og rødme er helt normalt.
4. Læg mærke til om tankerne vandrer. Lad dem passere, hvis de gør.
5. Find en stilling, som er rar at sidde eller ligge i, eller stå evt. på alle 4. Jeg anbefaler en stilling, hvor kun dele af din krop fysisk rører ved underlaget. Bøj benene hvis du ligger eller sidder, så fodsålen er i underlaget.
6. Forestil dig nu, at de dele, som har fysisk kontakt, begynder at slå rod. Vent et øjeblik og dvæl ved følelsen.
7. Forestil dig så, at hele din krop kaster en skygge på underlaget. Som når din krop kaster din skygge på græsplænen, når solen skinner.
8. Skyggen starter, hvor din krop har en fysisk kontakt og hvor rødderne har sat sig. Fx i fodsålen eller håndfladen. Men de andre kropsdele, der ikke har fysisk kontakt med underlaget, danner også skygge. Og derved forbindes alle punkter i din krop gennem formationen af en stor skygge, der til sidst danner et ”fysisk” samlet aftryk i måtten.
9. Dette aftryk, som din krop har plantet på måtten, kan nu give næring til rødderne, og de kan vokse og forplante sig. På den måde får hele din krop en stærk robust jordforbindelse. Uanset hvor meget fysisk kontakt der er til underlaget. Det sker gennem en fornemmelse.
10. Voilà, når du mærker det, er du i mål med øvelsen. Giv dig selv lov til at mærke, hvor rart det føles.
Øvelsen kræver kun, at man med fantasien giver sig selv lov at forestille sig. For mig betyder det, at følelserne- også de svære- kan få rum til bare at være der, uden at jeg nødvendigvis altid skal tolke på dem. Fordi jeg ved, at jeg har et rodfæste og en jordforbindelse, som ikke kan brydes umiddelbart, uanset hvad følelserne måtte have at sige.
Det hjælper mig til at håndtere svære følelser, hvor handling er nødvendig, men hvor ord ikke er nok.