balancen mellem hensyn og ansvar
Når man lever med PTSD eller Kompleks PTSD, påvirker det ikke kun én selv men også de pårørende. Relationer kan blive udfordret, fordi traumerne sætter spor i både følelser, adfærd og behov. Der er meget, man gerne vil men ikke kan.
Som ramt har man brug for forståelse og støtte – men det er vigtigt at huske, at ens pårørende ikke kan bære hele byrden. Derfor bør man dem at øve sig i at tage videst muligt ansvar for egne behov og adfærd og ikke lade udadreagerende adfærd fylde for meget.
Pårørende er mennesker med egne grænser og behov. De kan ikke være en forlængelse af den ramtes liv eller tage hele ansvaret for dennes helbred og trivsel.
Som ramt er det en proces at lære at navigere i, hvordan ens PTSD viser sig i relationer. Det er vigtigt at blive bevidst om, at man kan komme til at udspille sine traumereaktioner i den måde, man relaterer sig til sine nærmeste.
Når pårørende lever tæt på mennesker med traumereaktioner, kan de selv blive belastede og få PTSD-symptomer. Det kaldes sekundær traumatisering. Derfor er egenomsorg også vigtigt for pårørende.
Nogle relationer kan blive præget af grænseoverskridelser – hvor den ramte enten finder sig i for meget, eller hvor den ramtes traumereaktioner kommer til at fylde for meget. Når relationen bliver dysfunktionel, er det ofte et tegn på, at man enten skal trække sig eller søge hjælp til traumebearbejdning og mentalisering.
Balancen ligger i at tage hensyn til hinanden uden at overskride egne grænser eller give afkald på egne behov. For den ramte handler det om at tage det primære ansvar for eget liv, men samtidig tage imod omsorg og hjælp. For den pårørende handler det om at støtte men stadig passe på sig selv.
Hvordan finder du balancen mellem hensyn og ansvar i dine relationer?
Læs mere om pårørende og PTSD på LPTSD.dk:https://lptsd.dk/stoette-til-paaroerende/