når sygdom og behandling sætter spor

Dette opslag er en del af serien Alle traumer kan føre til PTSD – en serie, hvor vi ser på forskellige traumetyper i anerkendelse af, at der er mange årsager til den PTSD eller Kompleks PTSD, som alt for mange mennesker må leve med. Når vi taler om traumer, tænker mange på ulykker, vold eller krig. Men alvorlig eller kronisk sygdom og overvældende oplevelser i forbindelse med undersøgelser, indlæggelser og behandling kan også føre til PTSD.
Et svært sygdomsforløb kan indebære oplevelser af livsfare, intens smerte, tab af kontrol, langvarig usikkerhed og frygt for at dø.
PTSD efter alvorlig sygdom og overvældende hospitalsoplevelser kan vise sig som genoplevelser, mareridt, undgåelse af hospitaler eller lægebesøg, alarmberedskab, angst, søvnproblemer og vedvarende utryghed. Nogle bliver stærkt opmærksomme på kroppens signaler og lever i konstant frygt for tilbagefald eller ny sygdom. Andre undgår undersøgelser, behandling eller samtaler om sygdommen, fordi det vækker traumeminder.
Hospitalstraumer kan opstå i forbindelse med både akut eller kronisk sygdom, intensiv behandling, operationer, kræftforløb, langvarige indlæggelser eller andre alvorlige medicinske hændelser. Nogle oplever perioder med funktionstab, bevidsthedstab, respiratorbehandling, stærkt nedsat orienteringsevne eller intense oplevelser af magtesløshed.
Hospitalstraumer kan også opstå under nødvendige undersøgelser og behandlinger. Gentagne stik, smertefulde procedurer, bedøvelse, operationer, scanninger eller andre indgreb kan opleves som overvældende, især hvis personen er bange, har smerter eller ikke forstår, hvad der sker.
For børn kan situationen være særligt belastende. Et barn har ikke samme mulighed som en voksen for at forstå, hvorfor noget sker, eller hvor længe det varer. Hvis barnet oplever stærk frygt, smerte, fastholdelse eller en følelse af ikke at kunne få luft, kan oplevelsen lagres som et traume – også selv om behandlingen var nødvendig og blev udført for at hjælpe barnet. På trods af dette kan barnet have en følelse af at blive gjort fortræd, og oplevelsen kan derfor potentielt føles som en form for interpersonelt traume.
Måden, mennesker mødes på under sygdom og behandling, kan have stor betydning. Grundig forberedelse, alderssvarende information, medinddragelse og en rolig og anerkendende tilgang kan være med til at skabe større tryghed for både børn og voksne.
Mange steder arbejdes der aktivt med at gøre undersøgelser og behandling mindre belastende. For børn kan blandt andet hospitalsklovne, legeforberedelse, kendte omsorgspersoner og børnevenlig information være med til at mindske frygt og skabe tryghed i svære situationer.
For mennesker, der allerede lever med PTSD, Kompleks PTSD eller andre traumebelastninger, er traumebevidst omsorg særligt vigtig. Tidligere traumer kan påvirke, hvordan undersøgelser, behandling og oplevelser af kontroltab mærkes og forstås i nervesystemet.
Selv når undersøgelser og behandling gennemføres med stor omsorg, grundig forberedelse og de bedst mulige intentioner, kan nogle oplevelser stadig være så overvældende, smertefulde eller skræmmende, at de udvikler sig til traumereaktioner. For mange handler traumet ikke alene om sygdommen, men også om frygten, uforudsigeligheden og oplevelsen af at miste kontrollen over sin egen krop og eget liv
For pårørende kan sygdomsforløbet også være traumatiserende. At overvære et menneske, man elsker, være alvorligt syg, kan give angst, sorg, følelsen af magtesløshed, frygt og måske skyld over ikke at kunne forhindre det svære eller lindre i den grad, man ønsker for ens kære. Er sygdommen livstruende, tilføres endnu et lag af usikkerhed og frygt. Når sygdommen ender med døden, kan sorgen efterfølgende ledsages af traumereaktioner og i nogle tilfælde PTSD.
Uanset sygdommens alvor og selv når der samtidig er en taknemmelighed over at modtage behandling eller over at have overlevet eller være kommet sig efter en svær sygdomsperiode, kan der stadig være oversete eller ikke anerkendte traumereaktioner hos både den ramte og de pårørende.
Jo tidligere traumereaktioner opdages og behandles, desto større er muligheden for at forebygge, at symptomerne udvikler sig eller bliver langvarige.
I LPTSD arbejder vi for mere viden om PTSD, Kompleks PTSD og de mange forskellige traumetyper.