Alle traumer kan føre til PTSD. En traumetype, der ofte undervurderes, er ulykker – fx trafikulykker, arbejdsulykker, ulykker i hjemmet eller fritiden, industriulykker eller andre pludselige hændelser, hvor liv, helbred eller sikkerhed opleves truet.
Fælles for de fleste ulykker er, at de sker uden varsel og ligger udenfor ens kontrol. Kroppen og nervesystemet når ikke at forstå, hvad der sker – kun at det er farligt. For nogle sætter oplevelsen sig fast og udvikler sig til PTSD. Dette opslag sætter fokus på ulykker som traumetype – og på de mennesker, der lever med følgerne.
Ulykker er blandt de hyppigste årsager til PTSD. Forskning viser, at en betydelig andel udvikler PTSD efter alvorlige ulykker. Internationale studier peger på, at omkring 15–30 % får PTSD efter fx trafikulykker, og endnu flere har vedvarende traumesymptomer i månederne efter. Risikoen findes også efter andre typer ulykker, hvor der opleves intens frygt, hjælpeløshed eller livsfare.
Det er ikke kun “store” ulykker, der kan føre til PTSD. Selv ulykker uden livstruende skader kan udløse PTSD. Det afgørende er ikke, hvor voldsom hændelsen ser ud udefra, men hvordan den opleves i kroppen og nervesystemet.
Kroppen husker ulykken – også når faren er ovre. Flashbacks, mareridt, undgåelse, søvnproblemer, koncentrationsbesvær og et konstant alarmberedskab er almindelige symptomer. For nogle optræder også kroniske smerter og fysiske spændingstilstande, som kan hænge tæt sammen med ubehandlede traumereaktioner.
For nogle medfører ulykken alvorlige skader eller varigt tab af helbred, hvilket kan udløse både chok og sorg. Tab af funktion eller førlighed, indlæggelser, operationer og langvarig genoptræning kan i sig selv være traumatiserende. Synlige skader, ar, proteser eller kroniske smerter kan fungere som konstante påmindelser og triggere for PTSD. Uvished om fremtid, arbejdsevne og funktion kan forstærke traumereaktionerne.
Når ulykken indebærer tab af menneskeliv – og især hvis man mister en af sine nærmeste, sætter det et særligt dybt, traumatisk aftryk. Her flettes chok og traumesymptomer sammen med akut sorg og et livsændrende tab. Mange lever med både PTSD og en overvældende sorg, som ikke kan adskilles.
Skyldfølelse – også når man ikke er skyldig – er ofte en følgesvend, hvis man selv har været involveret i ulykken – fx som fører, kollega eller passager. Tanker som “hvis jeg bare havde gjort noget andet” er almindelige, også selv om man ikke bærer det faktiske ansvar. Skyld er en velkendt og smertefuld del af PTSD efter ulykker.
Pårørende kan også blive traumatiserede. Når en ulykke brat medfører død eller varigt tab af førlighed, rammes de pårørende af chok og et pludseligt tab af det liv og de relationer, de havde. Som pårørende kan man stå med en livslang sorg og kan oveni udvikle PTSD eller sekundær traumatisering.
PTSD efter ulykker bliver ofte overset. Fokus er ofte rettet mod fysiske skader og genoptræning. Studier peger på, at PTSD symptomer efter ulykker – også arbejds og fritidsulykker – ofte ikke opdages eller behandles rettidigt, selvom de kan have stor betydning for livskvalitet, relationer og arbejdsevne.
PTSD efter ulykker kan behandles. Traumefokuseret behandling som fx EMDR, traumefokuseret kognitiv terapi og Prolonged Exposure har dokumenteret god effekt. Tidlig opsporing og adgang til specialiseret traumebehandling kan være afgørende.
Hvis kroppen reagerer længe efter en ulykke, er det ikke forkert – og ikke et personligt nederlag. Det er et nervesystem, der har været i overlevelsestilstand. For nogle mennesker kommer reaktionerne oveni tab, smerte eller store livsforandringer. I LPTSD arbejder vi for mere viden, tidligere indsats og bedre støtte, så psykiske senfølger efter ulykker ikke overses – hverken for den ramte eller de pårørende.