Alle traumer kan føre til PTSD – det gælder i den grad også voldtægt. For nogle sker voldtægten i en kendt relation, for andre sker den fra en helt ukendt gerningsperson. Begge dele er alvorlige interpersonelle traumer, hvor et menneske gør et andet menneske ondt. Voldtægt er et dybt indgreb i et menneskes grænser, tryghed og værdighed. Kroppen og psyken kan reagere med flashbacks, mareridt, angst, skam, dissociation og en konstant følelse af alarmberedskab.
For nogle udvikler det sig til PTSD eller kompleks PTSD.
Dette opslag sætter fokus på voldtægt og på de mennesker, der lever med senfølgerne.
Voldtægt er langt mere udbredt, end anmeldelserne viser. Politiet modtog 1.840 anmeldelser om voldtægt eller voldtægtsforsøg i 2023, men offerundersøgelser viser, at kun cirka hver femte voldtægt anmeldes. Det estimeres, at omkring 15.000 kvinder årligt udsættes for voldtægt eller voldtægtsforsøg i Danmark. Alt for mange går alene med traumet uden at fortælle det til andre eller få hjælp til at få det bearbejdet.
Risikoen for PTSD efter voldtægt er blandt de højeste af alle traumer. Danske studier taler om ca. Hver 3. voldtægtsoffer får PTSD. Internationale studier viser, at voldtægt er det traume, der oftest fører til PTSD! 30–50 % kan udvikle PTSD efter voldtægt. Det er en højere risiko end ved ulykker, naturkatastrofer, krig og voldelige overfald.
Kroppen reagerer automatisk: frys og dissociation er almindelige. Frys er en ufrivillig overlevelsesreaktion, hvor kroppen låser og stemmen også kan forsvinde. Dissociation kan få en person til at føle sig adskilt fra kroppen eller som om det ikke sker for dem. Studier viser, at op mod 70 % oplever at gå i frys under et overgreb, hvor de ikke kan bevæge sig. Manglende modstand er ikke samtykke – kroppen forsøger at overleve en meget traumatisk situation.
Relationelle senfølger er almindelige – og normale. Voldtægt kan påvirke: • evnen til at sætte grænser • evnen til at mærke lyst • følelsen af at være forkert eller beskidt • frygt for at blive forladt eller udnyttet • undgåelse af dating eller intime relationer.
Tillid og tryghed kan blive sværere. Når ens grænser er blevet krænket, kan det påvirke evnen til at føle sig tryg, sænke paraderne og tro på, at andre vil én det godt.
Mange oplever efter voldtægt, at intimitet bliver forbundet med alarmberedskab. Kroppen kan reagere med flashbacks, frys, undgåelse eller følelsesløshed i intime situationer – også med en tryg partner. Det er normale men indgribende reaktioner.
Med støtte kan mange genfinde tryghed og intimitet. Traumer kan hele – men det kræver, at man bliver mødt med traumebevidst viden, respekt og tålmodighed.
Når gerningspersonen er en partner, et familiemedlem, en ven eller anden nær relation. Voldtægt begået af en kendt eller nær relation kommer med yderligere en belastende overbygning, fordi det er en person, man stolede på – eller burde kunne stole på. Tillidsbruddet kan påvirke, hvordan traumet opleves og bearbejdes, og det kan blive endnu sværere at tale om, fordi der oveni skammen kan være en følelse af loyalitet og en reel frygt for ikke at blive troet på.
Hvis du har været udsat for voldtægt, kan du få hjælp her
Center for Voldtægtsofre (døgnåbent i alle regioner)
Joan‑Søstrene på tlf: 40 30 42 12.
Har du brug for akut hjælp: Ring 112
HUSK: Voldtægt er aldrig offerets skyld. Ansvar og skyld ligger altid hos den, der krænker. Uanset tøj, alkohol, relation, tidligere samtykke eller reaktion under overgrebet.