Af Jeanette Markvart for Landsforeningen for PTSD-ramte og pårørende
Når foråret kommer, minder det mig om, at livet vender tilbage. De grønne blade giver håb, og fuglenes lyde fortæller, at noget nyt spirer. Jeg elsker foråret, for her mærker jeg, at livet kan føles godt
Men med kompleks PTSD kan selv små bump vække store følelser. En enkelt tanke kan åbne døren til en selvkritik så voldsom, at den trækker mig tilbage i gamle traumer og efterlader mig med følelsen af at være uønsket og uelsket.
Når selvkritikken rammer, opløses forårets farver og dufte. Alt bliver til et sort hul uden tid og lyd. Et sted, hvor jeg mister mig selv for en stund.
Det er svært at ændre mønstre, der har fulgt én hele livet. Mange med PTSD og K-PTSD kender selvkritikken som en trofast, men destruktiv følgesvend. Men det er muligt at mindske dens greb.
Jeg minder mig selv om de 5 S’er, der hjælper mig med ikke at falde helt ind i følelsestænkningen:
. Sygdom skal behandles – vis omsorg for kroppen.
. Spisning skal afbalanceres – spis det, du behøver, undgå det der trigger.
. Stemningsændrende stoffer skal undgås – ingen alkohol eller euforiserende stoffer.
. Søvn skal afbalanceres – find den mængde, der giver ro.
. Styrke og motion – bevæg dig hver dag, stort eller småt.
Byg dig selv op med én ting om dagen, der får dig til at føle dig kompetent og i kontrol. For mig er det mit arbejde som radiograf. For dig kan det være at bage, male, strikke eller færdiggøre et projekt.
De små ting tæller. De gør os bedre til at håndtere selvkritik, negativ tænkning og til at tilgive os selv, når vi falder.
God fornøjelse med udfordringen.