HVAD ER KOMPLEKS PTSD?

Kompleks PTSD er en psykisk stresslidelse, som kan opstå efter en eller flere traumatiske hændelser, hvor man har været udsat for eller vidne til en voldsom eller en livstruende oplevelse og har følt en stærk frygt, rædsel eller hjælpeløshed. Der er ved K-PTSD ofte tale om flere eller længevarende traumer.

Hvad er Kompleks PTSD?

Hvad er Kompleks PTSD, og hvordan adskiller den diagnose sig fra PTSD?

Der er ved K-PTSD (som ved almindelig PTSD) oplevet en eller flere udløsende traumatiske begivenheder, med en følelse af at være i livsfare. Ved K-PTSD ses ofte flere traumer eller gentagende livstruende eller skadelige situationer, vedvarende traumeoplever eller gentagende omsorgssvigt.

Det kan ofte være svært at pege på en enkelt udløsende årsag, og ofte – men ikke altid – starter de traumatiserende omstændigheder i barndommen. Når K-PTSD stammer fra barndomstraumer handler det oftest ikke om en enkelt eller få traumatiske hændelser men mere om en opvækst med gentagende traumer, overgreb, fysisk og psykisk vold i hjemmet og generel omsorgssvigt.

Ved PTSD er et af diagnosekriterierne, at der skal foreligge mindst én udløsende traumatisk begivenhed med oplevet livsfare, hvorimod man ved K-PTSD ikke i samme grad skal kunne redegøre for bestemte traumer, der har udløst lidelsen, som i højere grad kan stilles ud fra symptombilledet.

FORSKELLEN PÅ PTSD OG KOMPLEKS PTSD

PTSD

Kan opstå efter et enkeltstående traume, det man kalder choktraume. Der kan også være flere traumer bag en PTSD.

Diagnosekriterier

Kompleks PTSD

Forekommer oftest efter flere traumer eller efter gentagende traumer eller længerevarende traumer.

Diagnosekriterier

KRAV TIL K-PTSD

De 3 første symptomer er de samme som ved PTSD, men for at få diagnosen K-PTSD skal yderlig 3 andre symptomer være tilstede.

Ligesom ved almindelig PTSD ses udover kernesymtomerne hjerneforandringer, som medfører kognitive problemer og kropslige reaktioner,

Nedenunder symptomerne på K-PTSD.

6 kernesymptomer skal være til stede for at få diagnosen Kompleks PTSD

SYMPTOMER PÅ KOMPLEKS PTSD

Flashback

Flashback er en genoplevelses-oplevelse af et traume: En følelse af, at man oplever traumet eller dele af traumet igen.

Flashbacks udløses af triggere, dvs. ting, der minder én om traumet; det kan være en lyd, en lugt, en situation, en følelse mm.
Genoplevelses-oplevelsen kan forekomme som:

Ubehagelige, påtrængende minder, der vækker angst
Følelser og sanseoplevelser
Mareridt
Forvrængede oplevelser af virkeligheden

Undgåelsesadfærd

Undgåelsesadfærd beskrives som en stærk trang til at undgå det, der minder om traumet. Dette for at undgå

at blive trigget
at få flasbacks om traumet
at stå i samme situation eller følelse, som man havde under et traume

Man kan søge at undgå

film, nyhedsudsendelser
bestemte sanseindtryk
situationer
steder
relationer
årsdage for traumet
en følelse man havde under traumet, f.eks angst, rædsel, tab af kontrol, følelsen af tvang, smerte, fastlåsthed mm.

Man kan have en ubevidst trang til at undgå alt, der kan give en følelse af fare, undertrykkelse, tvang, kontroltab eller andre svære følelser, man oplevede under et tidligere traume. Hos nogle kan undgåelsesadfærden tage så meget over, at man bliver bange for alt, der kan være potentielt farligt, trafikken, andre mennesker, livet i det hele taget, og man ender med at leve isoleret og være bange for at gå udenfor sin dør.

Vagtsomhed

Hjerne og krop er i en stresstilstand med øget alarmberedskab, hvilket kan vise sig ved:

Tendens til forskrækkes nemt og fare sammen ved den mindste lyd
Øget irritabilitet og vredesudbrud
Søvnproblemer. Manglende søvn, hyppige opvågninger, mareridt
Tendens til mistro
Lyd-/støjfølsomhed: lavere tolerance overfor høje lyde, gentagende lyde eller flere forskellige lyde på én gang
Stressfølelse i kroppen, evt med muskelspændinger, påvirket puls og åndedræt m

Forstyrret følelsesregulering

En forstyrret følelsesregulering kommer til udtryk i alt, der har at gøre med at håndtere sine følelser. Der viser sig ved

Problemer med at rumme svære følelser; at være i dem, holde dem ud og regulere dem. Ens følelser kan blive meget forstærkede og opleves meget intense og overvældende, som voldsom vrede eller altopslugende angst. Omvendt kan man lukke af for sine følelser, føle sig tom og dissociere, så man ikke er til stede i sine følelser, sit hovede eller sin krop.
Besvær med at regulere og udtrykke sine følelser i passende omfang og afstemt med situationen. Det ses, at den ramte reagerer indad med selvhad og selvdestruktiv adfærd, evt. direkte selvskade eller at den ramte bliver meget aggressivt og reagerer udad.

Negativt selvbillede

Negativt billede af, hvilket menneske man er
En følelse af at være værdiløs og ikke værd at elske
En følelse af at være utilstrækkelig og uduelig
Skyldfølelse
Skam
Selvhad
En trang til skælde sig selv ud eller straffe sig selv

Relationsforstyrrelser

Vedvarende problemer med at opretholde relationer
Svært ved at føle sig tæt med andre
Undgåelse af at komme andre nær
Undvigelse if.t sociale situationer
Tendens til at isolere sig
Mistillid til andre
Gentagne forsøg på at danne nye relationer, hvilket evt. lykkes, men ofte ikke varer ved eller bliver dysfunktionelt
Besvær med at passe på egne grænser
Besvær med at læse eller respektere andres grænser

Hjerneforandringer og kognitivt besvær

Der ses ved hjernescanninger af folk med PTSD flere forandringer i hjernen

Amygdala vokser og bliver mere aktiv. Den del af hjernen, der registrerer og handler på fare.
Hippocampus svinder og bliver mindre aktiv. Den del af hjernen, som blandt andet har betydning for positive følelser, hukommelse og indlæring
Der ses ændringer i frontallappen. Den del der styrer de eksecutive funktioner, som omhandler opmærksomhed, overblik, struktur, planlægning, handling og fuldførelse

Hjerneforandringerne giver kognitive problemer

Besvær med at huske dele af traumer
Problemer med korttidshukommelsen; man glemmer det, der lige er sket, sagt, gjort eller aftalt
Besvær med at formulere sig og huske ord
Koncentrationsbesvær: man kan opleve besvær med at læse, udføre almindelige dagligdagsopgaver, føre en samtale eller andet. Man afledes og forstyrres let, og man kan have svært ved flere lyde på én gang
Besvær med at multitaske, f.eks. føre en samtale samtidig med, at man kører bil. Besvær med at have flere gryder i gang ad gangen under madlavning eller lign.
Manglende overblik og besvær med at organisere, planlægge og strukturere, tage beslutninger, holde orden og overholde deadlines og aftaler
Svært ved at lære nyt
Udtalt kognitiv udtrætning af få, mindre opgaver
besvær med at tænke, fordi amygdala overtager

Kropslige reaktioner

Hjerneforandringerne medfører krosplige reaktioner. Amygdalas høje aktivitet betyder, at binyrerne sender flere streshormoner ud i kroppen, d.v.s. adrenalin, kortisol mm. Det viser sig i kroppen som

muskelspændinger
påvirket åndedræt; overfladisk vejrtrækning, hyperventilation
kropslig uro og anspændthed
smerter
søvnproblemer
et forhøjet kortisolniveau i kroppen påvirker fordøjelsessystemet, så det holder på fedtet, nedbryder muskelmasse og frigiver sukker til blodet

Implementering af Kompleks PTSD

I Danmark henholder vi os til WHO´s diagnoseliste, som omhandler både fysiske og psykiske sygdomme. Hver sygdom er beskrevet med diagnosekriterier og hver sygdom har et diagnosenavn og en diagnosekode. WHO´s seneste udgivne diagnoseliste: ICD-11, hvori diagnosen Kompleks PTSD blev indført, er i princippet gældende fra januar 2022. Men i praksis er K-PTSD endnu ikke fuldt ud implemteret i det danske sundhedssystem.

En fuld implementering kræver

retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen
et bredt kendskab til diagnosen blandt sundhedspersonale
it-systemer, der understøtter de nye diagnosekoder i ICD-11

I Danmark henviser nogle psykiatere og andre behandlere til, at patienten har diagnosen K-PTSD uden at kunne bruge rette diagnosekode i patientjournalen. Andre behandlere henviser til, at diagnosen K-PTSD endnu ikke kan bruges og giver derfor patienten en PTSD-diagnose med tilhørende diagnosekode for PTSD.

Den ikke-ensartede praksis skaber selvsagt forvirring blandt patienter, der oplever tvivl og diskussioner om, hvorvidt Kompleks PTSD findes og kan fås som diagnose. Diagnosen findes, men ikke alle behandlere benytter sig af den endnu. Hvornår diagnosen Kompleks PTSD er fuldt ud implementeret i Danmark er uvist, men et bud er 2027.

HVAD ER KOMPLEKS PTSD?