Barndomstraumer opstår, når et barn gentagende gange udsættes for omsorgssvigt, vold, overgreb følelsesmæssig neglect eller andre alvorlige svigt og krænkelser fra sine primære omsorgspersoner eller andre nære relationer.
Ofte er hjemmet præget af misbrug, psykisk sygdom, konflikter eller manglende omsorg. Når barnet ikke mødes med den tryghed og beskyttelse, det har brug for, kan det få alvorlige konsekvenser for udvikling, trivsel og psykisk sundhed senere i livet. Traumereaktioner er ikke tegn på svaghed. De er udtryk for et nervesystem, der har gjort det nødvendige for at overleve under belastninger, som intet barn skal stå alene i.
I modsætning til mange enkeltstående traumer er barndomstraumer ofte gentagne og foregår over længere tid. Den vedvarende belastning kan påvirke udviklingen af barnets reguleringssystemer og øger risikoen for PTSD og særligt Kompleks PTSD.
Relationelle traumer er særligt skadelige. Som barn er man afhængig af sine nærmeste omsorgspersoner for tryghed, beskyttelse og følelsesmæssig støtte. Når de voksne ikke kan møde barnets behov – eller selv er kilden til frygt, utryghed eller overgreb – påvirkes barnets nervesystem, selvforståelse og evne til at skabe trygge relationer. Barnet tilpasser sig ofte ved enten konstant alarmberedskab eller følelsesmæssig nedlukning.
Børn kan udvikle PTSD ligesom voksne, men symptomerne viser sig ofte anderledes. Det kan komme til udtryk som angst, uro, udadreagerende adfærd, tilbagetrækning, søvnproblemer eller stærk tilknytningsangst. Derfor bliver PTSD hos børn ofte ikke opdaget eller behandlet i tide.
Barndomstraumer fører ofte til skyld, skam og et negativt selvbillede. Mange børn kommer til at opleve sig selv som årsagen til det, de har været udsat for, og kan udvikle en følelse af at være forkerte, uelskelige eller uden værdi. Dette ses ofte ved Kompleks PTSD.
Nogle børn reagerer med uro, vrede og impulsivitet, mens andre lukker ned, dissocierer eller virker fraværende. Begge dele er overlevelsesstrategier i et nervesystem, der har været overbelastet.
Traumer i barndommen kan påvirke koncentration, hukommelse og indlæring. Skolevanskeligheder handler ofte ikke om evner, men om et nervesystem i konstant alarm eller kollaps.
Tilknytning, grænsesætning og tryghed i nære relationer kan være påvirket langt ind i voksenlivet, når barndommens relationer var uforudsigelige eller farlige.
Barndomstraumer sætter sig også i kroppen. Søvnproblemer, spændingstilstande, mave- og hovedpine, kroniske smerter og andre stress-relaterede symptomer er almindelige senfølger.
Mange børn med traumer bliver aldrig identificeret eller får den hjælp, de har brug for. Nogle klarer sig tilsyneladende godt gennem skole, uddannelse og arbejdsliv, mens de lever med traumereaktioner under overfladen. Først årtier senere kan et nyt traume eller en alvorlig belastning udløse PTSD eller Kompleks PTSD. For nogle fører det til længerevarende sygemeldinger eller førtidspension. Jo tidligere traumebelastninger stoppes og behandles, desto større er muligheden for at forebygge alvorlige senfølger.
Dansk og international forskning viser, at børn kan blive PTSD-fri, hvis traumebelastningen stoppes, og der tidligt sættes ind med traumefokuseret behandling. Særligt traumefokuseret kognitiv adfærdsterapi (TF-CBT) har dokumenteret effekt.
Barndomstraumer er noget, der sætter dybe spor og er ikke noget, man bare lægger bag sig. Men traumerne kan forstås, bearbejdes og lindres – især når der sættes tidligt og kvalificeret ind.
Ingen skal stå alene med følgerne af det, de har været igennem som børn.
I LPTSD arbejder vi for mere viden om og opmærksomhed på barndomstraumer, tidligere opsporing og bedre adgang til traumefokuseret behandling.