traumer ,skyld og et overbelastet nervesystem
Rusmidler som alkohol, cannabis, uhensigtsmæssig brug af medicin eller andre stoffer kan for nogle mennesker udvikle sig til en skadelig strategi til at dulme et nervesystem, der er overbelastet af PTSD. Overforbrug eller misbrug er sjældent et bevidst valg. Det opstår som en reaktion på noget, man ikke ved, hvordan man ellers skal håndtere.
Når vi i dette opslag taler om misbrug og selvmedicinering, henviser vi til misbrug af psykoaktive stoffer eller medicin uden for en behandlingsmæssig ramme. Samtidig anerkender vi den lovende forskning i psykedelisk-assisteret behandling af PTSD, herunder studier af blandt andet MDMA og psilocybin. Denne forskning foregår under nøje kontrollerede kliniske forhold og skal ikke forveksles med selvmedicinering eller problematisk brug af rusmidler.
◆ Misbrug defineres af, at brugen af et stof får en funktion, der går ud over personens helbred, relationer eller livskvalitet. Det er kendetegnet ved, at brugen bliver funktionel, altså noget der regulerer, dulmer, dæmper eller fjerner ubehag, og fortsætter, selvom den skader. Misbrug overtager pladsen for sundere strategier og påvirker både helbred, daglig funktion og relationer. Misbrug er en reaktion på noget ubærligt, ikke en løsning.
◆ Når et forbrug er blevet til et egentligt misbrug, kan man plages af tanker som skyld, skam og en følelse af at give op. Hos nogle bliver misbruget en del af en gennemgribende selvdestruktiv spiral, hvor man ender med ikke at synes, man selv er værd at passe på. For andre er der konstant et ønske om at stoppe misbruget, men det kan føles umuligt eller være svært at tage skridtet til at søge støtte eller behandling. Er man oveni opvokset i hjem med misbrug af rusmidler, bliver situationen endnu mere kompleks og smertefuld, fordi man nu selv er endt samme sted.
◆ Når nervesystemet er i alarmberedskab, kan rusmidler blive en form for selvmedicinering. Alkohol eller stoffer kan kortvarigt dæmpe hypervagtsomhed, sanseoverbelastning, uro og søvnproblemer, som en slags “sluk-knap”, når kroppen er overbelastet. Det kan også være en måde at flygte fra traumeminder, skyld, skam og følelsesmæssig overvældelse. Det er ikke en løsning, men det kan føles som den eneste måde at få et øjebliks ro.
◆ Effekten af alkohol er en farlig illusion, fordi den kortvarige lindring ofte efterfølges af en forværring af symptomerne. Når promillen falder, reagerer kroppen med øget uro, stress og angst, og søvnen bliver mere overfladisk og urolig. Alkohol påvirker hjernens naturlige signalstoffer og belønningssystem, hvilket på sigt kan øge risikoen for nedtrykthed, energimangel og psykisk mistrivsel. Samtidig belastes kroppen fysisk gennem dårligere søvnkvalitet, mindre overskud og svækket modstandskraft. For mennesker, som i forvejen lever med følgerne af traumer, kan alkohol derfor komme til at forværre netop de symptomer, man forsøger at dæmpe.
◆ Andre rusmidler kan ligeledes indgå i et mønster af selvmedicinering. Nogle søger stoffer, der opleves som beroligende eller følelsesdæmpende, mens andre søger stoffer, der giver energi eller afstand til svære følelser. Selvom rusmidlerne virker forskelligt, behandler de ikke traumet. Ved længerevarende eller problematisk brug kan de føre til afhængighed samt forværre både psykiske, sociale og fysiske problemer. Når svære følelser og traumereaktioner dulmes i stedet for at blive bearbejdet, får de ofte lov til at fortsætte i baggrunden.
◆ Forskning viser en tydelig sammenhæng mellem traumer og misbrug. Mellem 30 og 60 procent af mennesker i misbrugsbehandling opfylder kriterierne for PTSD, og dansk forskning bekræfter, at traumer er udbredte blandt borgere i misbrugsbehandling. Det betyder ikke, at PTSD i sig selv automatisk fører til et misbrug. Det betyder, at misbrug ofte er et symptom på ubearbejdet smerte. Den bedste behandling adresserer derfor både misbruget og de underliggende årsager, f.eks. ubehandlede eller underbehandlede traumer.
◆ Et misbrug rammer aldrig kun enkeltpersonen. Pårørende til en person med både PTSD og misbrug står ofte i et opslidende krydsfelt mellem afmagt, skyld og dyb bekymring. De skal navigere i uforudsigelige humørsvingninger og traumesymptomer, hvilket øger risikoen for, at de pårørende selv udvikler stress eller depression. Nogle udvikler medafhængige mønstre, hvor egne behov tilsidesættes i forsøget på at hjælpe, beskytte eller skabe stabilitet. Ansvaret i hverdagen kan skride, og den indbyrdes tilllid udfordres.
I LPTSD ønsker vi et øget fokus på, at der hos mange personer med misbrug og andre lidelser findes traumer, som aldrig er blevet set eller bearbejdet. Vi anbefaler en mere traumeinformeret tilgang i alle dele af samfundet, herunder i misbrugsbehandling og hos praktiserende læger eller andre, der møder et menneske, som søger hjælp til misbrugsproblematikker.
Hvis du genkender noget af det her, uanset om du har PTSD, er pårørende eller står midt i en svær situation, er der hjælp at hente.
Du kan få hjælp her
Alkolinjen – 80 200 500
Gratis og professionel rådgivning, udbudt af Alkohol & Samfund.
Rusmiddelcentret i din kommune
Alle kommuner tilbyder gratis rådgivning og behandling for alkohol- og stofmisbrug.
Novavi – 30 59 37 33
Rådgivning og behandling ved alkohol- og stofproblemer samt støtte til pårørende.