pludseligt eller for tidligt tab af ens nærmeste
Dette opslag er en del af serien Alle traumer kan føre til PTSD. En serie, hvor vi ser på forskellige traumetyper i anerkendelse af, at der er mange årsager til den PTSD eller Kompleks PTSD, som kan følge med, når man oplever nogle af livets mest forfærdelige traumer og tab.
At miste et nærtstående menneske er en af livets hårdeste prøvelser. Når dødsfaldet sker pludseligt, voldsomt eller alt for tidligt, kan tabet udvikle sig til en altoversyggende sorg, men de efterladte kan oveni sorgen også opleve svære traumereaktioner, der kan ende med en varig PTSD.
Uventede eller for tidlige dødsfald kan skyldes ulykker, selvmord, drab, katastrofer, hjertestop eller anden livstruende sygdom. Fælles for de efterladte er oplevelsen af chok, magtesløshed og en virkelighed, der på et øjeblik forandrer sig til det værst tænkelige.
Nogle oplever selv at være til stede ved dødsfaldet eller at finde den afdøde. Andre modtager en besked, som på få sekunder ændrer hele livet. For mange bliver de stærkeste traumeminder knyttet til selve hændelsen, de sidste timer, beskeden om dødsfaldet eller de billeder og tanker, der efterfølgende vender tilbage igen og igen.
PTSD efter tab af nærtstående kan vise sig som genoplevelser, mareridt, undgåelse, alarmberedskab, søvnproblemer, angst og vedvarende følelse af utryghed. Mange oplever en kompleks blanding af sorg, savn, skyld, vrede, angst, ulykkelighed og en følelse af meningsløshed og ubesvarede spørgsmål.
Nogle bliver optaget af alt det, de burde have gjort anderledes. Andre kæmper med skyldfølelse, selv om de ikke havde mulighed for at ændre udfaldet. Derudover kan den efterladte lide under plagsomme tanker om, hvad den mistede person tænkte eller følte i tiden op til dødsfaldet.
Når dødsfaldet er særligt voldsomt eller uventet, kan traumereaktionerne nogle gange fylde så meget, at det bliver svært at få plads til den naturlige sorgproces. Sorg er ikke en sygdom, og PTSD er ikke det samme som sorg. Men de to tilstande kan eksistere samtidig og påvirke hinanden.
Omverdenen forventer ofte, at sorgen gradvist aftager. Men for mennesker med PTSD kan traumeminderne fortsætte længe efter, at omgivelserne tror, de værste reaktioner er ovre. Ingen kommer nogensinde helt over at miste et menneske, de elsker. Men med støtte, forståelse og den rette hjælp kan både sorg og traumereaktioner blive lettere at bære.
Sorg har ikke én bestemt form eller tidsramme. For nogle fylder savnet mest. For andre fylder chokket, de traumatiske minder eller de ubesvarede spørgsmål. Nogle oplever, at sorgen gradvist ændrer karakter med tiden, mens andre i lange perioder kæmper med både sorg og traumereaktioner samtidig.
Selvom livet aldrig bliver det samme efter et stort tab, oplever mange med tiden, at det bliver muligt både at bære sorgen og bevare forbindelsen til den, de har mistet. For nogle sker det gennem minder, fortællinger, ritualer, fotografier eller ved fortsat at lade den afdødes betydning have en plads i livet. Kærligheden forsvinder ikke, selvom mennesket er borte.
I LPTSD håber vi, at både sorg og traumereaktioner ifm. Pludselige eller for tidlige tab af ens kære, vil mødes traumebevidst, og med lige dele anerkendelse, omsorg og støtte. Jo tidligere varige traumereaktioner opdages og behandles, desto større er muligheden for at forebygge, at symptomerne bliver langvarige og invaliderende.